- Tak for samarbejdet. Men det kunne nu godt have været bedre.
Sådan kommenterer formanden for de mindre fiskeres organisation, KNAPK, Peter Olsen, Rasmus Frederiksens afgang som landsstyremedlem for fangst og fiskeri.
- Vi har haft et tæt samarbejde med ham.
Når jeg tænker på vore henvendelser, og det der skulle gøres, vil jeg dog sige, at samarbejdet godt kunne have været bedre, siger Peter Olsen.
Trawlerorganisationen APK ønsker slet ikke at kommentere balladen i landsrådet og Rasmus Frederiksens exit. Det meddeler man gennem direktøren Peder Munch Pedersen.