Bestyrelsesmedlem i KNR trækker sig

Medlem af KNRs bestyrelse, Mariia Simonsen, trækker sig fra sin post som en konsekvens af, at hendes bror Karl-Henrik Simonsen er blevet ansat som ny direktør i KNR med start fra 1. april.

Mandag præsenterede KNRs bestyrelsesformand public-servicestationens nye direktør. Valget er faldet på Karl-Henrik Simonsen, der kommer fra en stilling som hr-chef i TELE-POST, hvor han har været ansat siden 2006.

Karl-Henrik Simonsens søster, Mariia Simonsen, er imidlertidig bestyrelsesmedlem i KNR. Hun forlader nu sin post som en konsekvens af Karl-Henrik Simonsens ansættelse.

Læs også Karl-Henrik Simonsen ny direktør for KNR

- Nu hvor vi besluttet os til, at Karl-Henrik bliver ansat ny direktør, må Mariia Simonsen træde ud af bestyrelsen per 1. april, siger bestyrelsesformand i KNR, Nukaraq Eugenius.

Mariia Simonsen er valgt som bestyrelsesmedlem af Ilisimatusafik, der indstiller et medlem af KNRs bestyrelses med omfattende mediefaglig kompetence i forhold til grønlandske medier

Bestyrelsesformanden understreger, at Mariia Simonsen ikke har været involveret i sin bros ansættelse.

Læs også Nivi Olsen er ærgerlig over besparelser, der rammer KNR

- Da Karl-Henrik Simonsen kom på tale som en kandidat, var vi nødt til at tage en beslutning i bestyrelsen, om at Maria Simonsen ikke længere skal være med, og det har hun været helt indforstået med. Siden da har hun ikke været involveret på nogen måde i processen med at finde den rigtige direktør til KNR, siger Nukaraq Eugenius.

Det vides endnu ikke, hvem der skal efterfølge Mariaa Simonsen som medlem af KNRs bestyrelse.



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl