Bakterier i drikkevandet

Beboerne i Eqalugaarsuit ved Qaqortoq anbefales at koge vandet efter, at der er konstateret forhøjet indhold af bakterier. Veterinærafdelingen opfordrer ligeledes beboere i Upernavik og Ikerasak til at fortsætte med at koge drikkevandet.
Foto © : KNR
Skrevet af Louise M. Kleemann
08. oktober 2009 14:35

Ifølge Veterinærafdelingen i Namminersorlutik Oqartussat iværksætter Nukissiorfiit en desinficering af hele vandproduktionsanlægget, og herefter vil nye vandprøver blive analyseret.

Når analyseresultater foreligger, vil der komme yderligere information fra Veterinærafdelingen, om hvorvidt kogeanbefalingen kan ophæves eller skal bibeholdes.

Samtidig meddeler Namminersorlutik Oqartussat, at det ikke længere nødvendigt for beboerer i Niaqornat ved Uummannaq at koge vandet.