Bakterier i drikkevand: Beboerne i Qaanaaq skal koge vandet

Der er fundet bakterier i drikkevandet i Qaanaaq. Det oplyser Veterinær- og Fødevaremyndigheden.
Skrevet af Simon Uldum -
17. august 2016 09:19

Der er ved den seneste vandprøveundersøgelse fra byen påvist forhøjet indhold af bakterier i drikkevandet.

Beboerne anbefales derfor at koge vandet, inden det drikkes eller benyttes i husholdningen.

Fødevarevirksomheder og institutioner, der forsynes med drikkevand fra vandvognen, påbydes at koge vand, inden det drikkes eller benyttes i produktionen/husholdningen.

Kogeanbefalingen/kogepåbuddet ophæves, når nye vandprøver viser tilfredsstillende resultater. Det meddeler Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland.