Børn skal kende deres rettigheder

Børn og unge skal kende deres rettigheder, hvis vi som land skal have held med at bekæmpet de massive sociale problemer, der er i landet.
Foto © : KNR
Skrevet af Jonas Fievé
21. november 2016 06:10

Børn og unge her i landet skal kende deres rettigheder, hvis man skal få gjort bugt med de massive sociale problemer.

- Det er jo ret vigtigt. Det er ligesom at lære at børste tænder, så skal vi vide, at vi har rettigheder som børn, siger Inge Olsvig Brandt til KNR.  

Ifølge formanden for Grønlands Råd For Menneskerettigheder skal den øgede kendskab til rettighederne være med til at sikre, at børn og unge ved, at det ikke er i orden, hvis de bliver udsat for vold eller andre overgreb begået af forældrene.  

- Ja selvfølgelig. Det er vigtigt, at vi går ind og fortæller, hvad der er lovligt og, hvad der ikke er lovligt.

I samarbejde med det danske Institut for Menneskerettigheder har men undersøgt, hvordan det står til med menneskerettighederne her i landet.

Rapporten, der er kommet ud af arbejdet, anbefaler blandt andet, at lærerne i folkeskolen får de rette kompetencer, så de netop kan undervise børn om deres menneskerettigheder.

- Der er erfaringer, der peger på, at hvis man taler om overgreb som noget forkert i forbindelse med børns rettigheder, så vil der være nogle unge mennesker, der bliver udsat for overgreb, som opdager, at det er forkert, siger direktør for menneskerettigheder, Jonas Christoffersen.