ICC om uranmine: Folk bliver stadig ikke hørt

Det konkluderer en rapport "Ajorpoq- vi får ingen svar!", som ICC står bag.

"Bedre borgerinddragelse om Kuannersuit" er rapportens undertitel.

Og formålet med den har været at finde ud af, om de involverede faglige organisationer, politikere, virksomheder og enkeltpersoner i Kommune Kujalleq føler sig velinformerede og inddraget i de processer, som skal lede frem til udnyttelsen af ressourcerne i Kuannersuit.

Føler sig ikke inddraget

Og det gør de ikke, hverken på ja- eller nej-siden, fortæller eskimolog - og nu også direktør i ICC Grønland - Mads Fægteborg, som sammen med bachelor Mia Olsen Siegstad har lavet undersøgelsen:

- Hovedkonklusionen er, at befolkningen i Sydgrønland ønsker at blive inddraget. Den ønskser at få information, så den kan føle sig inddraget. Og det har den ikke fået endnu, siger Mads Fægteborg.

Derfor er det godt at vi nu har fået rapporten, siger formand for ICC, Hjalmar Dahl:

- Jeg synes, det er en meget vigtig undersøgelse, fordi man i undersøgelsen i Sydgrønland har fokuseret på både ja-siderne og nej-siderne vedrørende uranudvindingen.

På besøg hos fåreholderne

Som led  i undersøgelsen foretog Mads Fægteborg og Mia Olsen Siegstad en rundrejse i Sydgrønland, hvor de blandt andre besøgte en række fåreholdere.

De frygter især for, at et mineprojekt vil have store miljømæssige konsekvenserne for landbruget. De klager også over, at de ikke forstår alle de tekniske ord, der bliver anvendt, og som ofte ikke er på grønlandsk, eller som slet ikke kan oversættes til grønlandsk.

I Narsaq og Qaqortoq mangler borgere, politikere, lokale virksomheder og faglige organisationer også svar på en række spørgsmål om f.eks. den store mængde udenlandske arbejdskraft, der vil komme til Narsaq, fortæller Mads Fægteborg:

- De er meget bekymrede, for de kan jo se, at der kommer en meget massiv indvandring.

Den canadiske model

Mads Fægteborg fortæller også, at den canadiske model blev nævnt ved flere lejligheder af befolkningen i Sydgrønland.

Her bliver organisationer, lokalsamfund og befolkningen langt mere aktivt inddraget i for eksempel brugen og forvaltningen af ressourcerne.

Også i Grønland er der behov for at få defineret, hvilke værdier man råder over, hvilke man vil beskytte, og hvilke man vil udvikle til gavn for samfundet, slår rapporten fast.

I Canada etablerede man også allerede på et tidligt tidspunkt et bindeled mellem selskabet bag uranprojektet Kiggavik i Nunavut og lokalsamfundets fiskere og fangere, virksomheder og uddannelsesorganisationer.

På samme måde kunne virksomheder, der ønsker at operere i Grønland i samarbejde med kommunerne etablere råd, der fungerer som et synligt bindeled mellem befolkningen og selskabet, lyder opfordringen fra ICC:

- Der er meget længere høringsfrister i Canada. Og en helt anden proces i forhold til, hvordan man griber det her an, siger eskimolog, Mads Fægteborg, der opfordrer politikerne til at skæve til de canadiske erfaringer i arbejdet med borgerinddragelse:

- Jeg vil umiddelbart mene, at det må være en prioritering fra myndighederne, at informationerne kommer ud på et sådant niveau, at befolkningen forstår det, både på dansk og på grønlandsk. Det å være et myndighedsansvar.

Undersøgelsen, der ventes at foreligge også på grønlandsk inden for et par måneder, er finansieret af Formandens departement med 250.000 kroner.