AWG starter med to grønlandske nederlag

De grønlandske fodboldpiger tabte til North West Territories og volleyholdet til Yukon ved de første dyster i går.
Skrevet af Martine Lind Krebs
17. marts 2014 13:41

Med resultatet 2-1 måtte fodboldpigerne se sig slået af det canadiske territorium. Men dermed er drømmen om en semifinaleplads ikke opgivet endnu.

Også volleyholdet måtte se sig slået af Yukon Territory med cifrene 17-25, 17-25.

I dag går det løs for de grønlandske deltagere i mange discipliner: inuit games, dene games, badminton, basketball, langrend, fodbold, snowboard, bordtennis og volleyball.