Auken: Uran går direkte til A-våben

Fagbladet "Ingeniøren" går nu på lederplads ind i debatten om nul-tolerancen overfor uranudvinding her i landet. Bladet tager afsæt i en kommentar fra SF's Margrethe Auken, der mener, at der skal siges nej til uran-udvinding i Grønland. Hun gør det med bemærkningen, at uran i dag ikke vil blive brugt til atomkraft, men til atomvåben.
02. februar 2013 14:46

Men med den bemærkning spiller Margrethe Auken i realiteten kolonimagts-kortet, når hun vil forhindre brydning af grønlandsk uran med sikkerhedpolitiske argumenter, konstateres det i lederen.

Og den slår videre fast, at grønlænderne råder over ressourcerne i deres egen undergrund, mens danskerne har overhånden, når det vedrører sikkerhedspolitiske spørgsmål.

Ingeniørens lederskribent kaldet det direkte for hykleri, hvis Grønland bliver forhindret i at bryde uran, der kan skabe vigtige indtægter til landet.

Uran følger iøvrigt med op heltt automatisk, når man udvinder de sjældne jordarter, så hvad har dansk politikere egentlig forestillet sig? At den skal lægges ned igen?

- Under alle omstændigheder vil det næppe være rentabelt at udvinde de sjældne jordarter, hvis ikke uran er med i ligningen, hedder i Ingeniørens leder.

Her bemærkes det også, at der er internationale retningslinier til krav om oprettelsen af et tilsyn, der kan overvåge håndteringen og handelen med uran. Og mon ikke grønlænderne og danskerne i samarbejde kan komme på fuldt niveau med de afrikanske stater, der i dag spinder guld på det sjældne mineral, tilføjer Ingeniørens lederskribent retorisk.