Atter gang i sælskindsindhandlingen

Selvstyret meddeler i dag at de har indgået en tillægsaftale med Great Greenland. Den nye tillægsaftale åbner op for 16 nye indhandlingssteder fra i morgen den 1. december.
30. november 2011 15:15

- Den nuværende indhandlingsaftale har glædeligvis givet mulighed for indhandling af sælskind i 16 nye indhandlingssteder og dermed indtjeningsmuligheder for erhvervsfangere i december måned, skriver Ane Hansen i en pressemeddelelse.

Tillægsaftalen, der er indgået mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og Great Greenland A/S, åbner op for nye indhandlingsteder i følgende byer og bygder:

Sisimiut, Sarfannguaq, Itilleq, Qasigiannguit, Qeqertaq, Uummannaq, Ikerasak, Illorsuit, Saattut, Ukkusissat, Nuugaatsiaq, Qaarsut, Upernavik, Qeqertarsuatsiaat, Kapisillit og Maniitsoq.