Intet fly til Danmark i dag. Det er konsekvensen af vejrforholdene på vestkysten i dag. Atlantmaskinen er udsat et døgn, så Air Greenland forventer at det flyver fra Kangerlussuaq i morgen.
Air Greenland har nemlig ikke haft mulighed for at flyve fra og til Nuuk, Sisimiut og Maniitsoq. Derfor var der en del passagerer, der ikke kunne nå frem til Kangerlussuaq og i alt blev omkring 550 rejsende ramt af forsinkelserne.
Passagerer fra Ilulissat og Aasiaat til Kangerlussuaq og retur nåede frem i dag, oplyser Air Greenland.