ATG ser på Umiaq Line

29. september 2005 05:41

Direktøren for Arctic Travel Group, Thorkild Videbæk, er i øjeblikket i Grønland for at undersøge værdien af det hjemmestyreejede rederi Umiaq Travel Line, der som bekendt er sat til salg.

Undersøgelsen går også ud på at fokusere på, hvilke dele af rederiet, der kan blive en god forretning for den mulige køber. De resterende dele og ruter skal senere skæres fra.

Thorkild Videbæk ønsker ikke på nuværende tidspunkt at afsløre, hvad det er for dele. Det danske firma skal aflevere sit tilbud den 14. oktober. Derefter har hjemmestyret to uger til at afgøre om de vil sælge.