Askefrimærker i handlen

Islands postvæsen klistrer aske fra vulkanen Eyjafjallejökull på frimærkerne.
Skrevet af Rune Langhoff
25. juli 2010 12:00

Langt de fleste ville helst glemme alt om vulkanen Eyjafjallajökull og den efterfølgede askesky, der tidligere på året lammede store dele af lufttrafikken. Men ikke det islandske postselskab.

Det har nemlig udstedt tre specialfrimærker, der er dedikeret til vulkanudbruddet.

Frimærkerne viser udbruddet fra forskellig side, og er heller ikke helt normale frimærker. For selvom de er trykt som normalt, er de bagefter blevet belagt med et tyndt lag af noget af det aske, der blev samlet op efter udbruddet.

Asken kommer efter sigende fra en dybde på 7 kilometer og var over 1100 grader varmt, da det ramte gletscherisen omkring vulkanen.