Arktisk Dag i Montreal en succes

Skrevet af Karsten Sommer
07. december 2005 11:44

Det canadiske Ministerium for Nordlige Anliggender i samarbejde med en række indianer-og inuit organisationer, heriblandt Makivik, afholdt en Arktisk Dag ved den store klimaforandring konference i Montreal.

Der er ikke tvivl om at det var en vældig god ide, for lokalerne var fyldt med deltagere fra mange lande. Der blev vist kunsthåndværk, der var trommedans, der var ældre der fortalte historier ... altsammen med det mål for øje at vise de mange forskelllige kulturer i de arktiske egne og understrege at de trives.

Samtidigt med at konference deltagere nød udstillingerne og underholdningen, var der også tid til mange præsentationer med seriøse budskaber nemlig at Arktis IKKE er et laboratorium for videnskabelige undersøgelser, hvad mange videnkabsmænd indtil nu har ment, men at det er et sted hvor folk lever med deres egne unikke kulturer og at det er her at klimaforandringerne mere end noget andet sted i verden kan ses ... og føles.

Robert Corell, en af de mest respekterede videnskabsmænd, fortalte i hans præsentation at i Alaska trues nu 143 bygder med at skulle flyttes et andet sted hen .. heraf er ca. halvdelen kystbygder hvor stormvejr og kysterosion gør det umuligt for befolkningen at blive boende .. landet forsvinder simplethen. Og resten er bygder inde i landet hvor klimaændringerne medbringer oversvømmelser.

Ved flere af foredragene, på den arktiske dag, blev der vist film og billeder, hvor det tydeligt kunne ses hvordan isen trækker sig tilbage, dyrene bliver tyndere eller forsvinder og at forandringerne i Arktis har en indflydelse på mange, mange andre lande.......som Sheila Watt-Cloutier, præsident for ICC sagde ... dette er ikke fremtids spådomme, dette er en realitet NU.

Vi må redde Arktis for hvis det lykkes, vil vi også redde resten af verden.