Arktis hårdt ramt af kviksølv-forurening

En ny computermodel skal nu afsløre hvor kviksølvforureningen i Arktis kommer fra.
11. november 2010 09:29

De store mængder kviksølv har indtil videre været et mysterium, fordi der ikke er forureningskilder i selve Arktis.

Og det lader til, at kulkraftværker fra andre steder i verden pumper kviksølv ud i atmosfæren. Især Kina er storforbruger af kul. Hver uge åbner kineserne nemlig fire nye kulkraftværker.

Den nye computermodel, der er udviklet af en forskergruppe fra det amerikanske Harvard Universitet, skal nu undersøge, om det i virkeligheden er kinesisk kviksølv, der havner i Arktis.

Forskerne mener, at hele 200 ton kviksølv hvert år havner i sneen, for til sidst at ophobe sig i blandt andet isbjørne, sæler og hvaler, skriver videnskab.dk