Ændringen af den grønlandske arbejdsmiljølov er nu en realitet. Blandt ændringerne er, at det nu er obligatorisk for arbejdspladser med mere end 10 ansatte at lave en såkaldt arbejdspladsvurdering.
En sådan vurdering har vist sig at have flere gavnlige virkninger – blandt andet mindre sygefravær, bedre trivsel og færre ulykker.
Ændringerne træder først i kraft i 2008, men fysioterapeut Kaalat Møller fra virksomheden ERGON, mener at virksomhederne bør forberede sig allerede nu.
Hun vurderer, at de virksomheder der forbedrer arbejdsmiljøet stille og roligt over en længere periode, ofte får et bedre resultat i sidste ende.
Samtidig anslår hun, at der kan være en økonomisk gevinst i at tage ét skridt af gangen i stedet for at gennemføre mange tiltag på én gang.