Koalitionspartierne: Arbejde med kontrakter starter alt for sent
Koalititionspartierne, Siumut, Demokraterne og Atassut er tilfredse med de nye servicekontrakter på transportområdet.
Kontrakterne betyder, at landskassen årligt skal betale 123,3 millioner kroner til de selskaber, der på vegne af Selvstyret skal betjene borgerne med rejsemuligheder.
Læs også Servicekontrakter for transport på plads
Der er i forslaget til finanslov for 2017 afsat 121,4 millioner kroner til disse servicekontrakter.
Særskilt aftale for børn og pensionister
Men, Naalakkersuisut har med godkendelse fra finans- og skatteudvalget brugt ekstra penge til, at Disko Line kan nedsætte billetpriser til børn og pensionister.
Og det er koalitionens partier tilfredse med.
- Det vil sikre, at der 'ikke sker prisstigninger, væsentlige serviceforringelser og en sammenhængende trafikstruktur, skriver partierne i en fælles pressemmeddelse.
Serviceforringelser i Kujataa
Partierne er bekymrede for, at passagerer i Sydgrønland, der skal skifte til et andet selskab under deres rejse, bliver stillet ringere med de nye kontrakter.
Partierne påpeger, at der har været problemer med, at passagerer har skullet overnatte for egen regning, når eksempelvis et fly er forsinket, og passagerene bliver efterladt af det skib, der skulle transportere dem videre, skriver de, og opfordrer til at lave meget klare aftaler mellem luft,- og sejladsserviceringerne for at sikre, at der ikke sker serviceforringelser.
Læs også VIDEO Servicekontrakt giver flere rejsemuligheder for østgrønlændere
- Passageren ikke har indflydelse på forsinkelserne, og det er vigtigt at passagerer til enhver tid kender deres ret til kompensation og ikke mindst, at serviceringen af passagererne sikres ud fra en holistisk tilgang, sådan så passagerne ikke forsinkes unødigt og påføres unødigt store ekstra-udgifter.
Forhandlinger i god tid
Samtidig opfordrer de Naalakkersuisut til at igangsætte arbejdet med servicekontrakter allerede halvanden til to år før, aftalerne egentlig forhandles.
Finansudvalget og interessenter får på den måde god tid til at diskutere, hvordan servicekontrakterne bør være fremover.