Aqqaluk Lynge taler i Alaska

19. oktober 2005 09:59

Præsidenten for ICC Grønland, Aqqaluk Lynge, holder i morgen tale ved kongressen for Alaskas oprindelige befolkning, Alaskan Federation of Natives (AFN). Kongressen foregår i Fairbanks.

ICC er den internationale organisation for inuitter i den arktiske region, hvor AFN er en anden af de store.

Aqqaluk Lynge vil i sin tale fokusere på sit medlemskab af FNs Permanente Forum for sager vedr. Oprindelige Folk.

- Vigtigheden af at opnå forståelse fra den internationale opinion har høj prioritet for os. Det er vigtigt, at vi står sammen om at fremme levevilkårene for oprindelig folk over hele verden, siger Aqqaluk Lynge.