Aqqaluk Lynge, ICC: Undskyldningen til Inuit er stor politisk skridt

ICC mener, at det er helt på sin plads, at Canadas regering efter 50 år nu siger undskyld til canadiske inuit for de lidelser, tvangsflytningen har forårsaget.
Skrevet af Karsten Sommer
19. august 2010 16:23

Det tog over 50 år før canadiske inuit fik den undskyldning de så længe har ventet på. Ved en ceremoni onsdag i Inukjuak i Nunavik, undskyldte minister for nordlige anliggende, John Duncan, den tvangsflytning af Nunavimmiut, der fandt sted i 1953.

Det glæder præsident for ICC, Aqqaluk Lynge, at ofrene for tvangsflytningerne i 1953 nu endelig modtager en undskyldning for de lidelser den canadiske regerings beslutning dengang, har påført de involverede.

- Jeg kan godt lide den måde det canadiske statssystem takler den slags sager på. F.eks. at undskyldningen følges op med en ordentlig kompensation til de ramte. På den led adskiller det canadiske og det danske system sig jo markant, siger Aqqaluk Lynge, der blandt andet henviser vil tvangsforflytningen af inughuit fra Thule, der også skete i 1953.

- Det er jo åbenbart at en række politiske beslutninger der op igennem 50´erne og 60´erne har ramt inuit, har fået konsekvenser for befolkningerne i flere generationer frem. Derfor bør den canadiske undskyldning vække eftertanke i Danmark, som fortsat ser landets rolle som koloniherre som et tabu, man ikke diskuterer, siger ICC-formanden.

- Hvis ikke vi vover at tage fat på den diskussion, så vil de historiske uretfærdigheder, som inuit også her i Grønland har været udsat for, fortsætte som et tabuemne i de næste generationer.

Aqqaluk Lynge tænker i den sammenhæng på kendte sager såsom Thule, men henviser også til nye sager, som hele tiden dukker op. Blandt andet Eksperimentet, der snart kommer som spillefilm, og sagerne om det "juridisk faderløse".

- I stedet for at vi bliver ved at gemme på de dårlige minder, må vi sammen stå ansigt til ansigt med dem, vi må se at få sat et punktum i de sager, og komme videre, siger han.

Aqqaluk Lynge erkender at det sædvanlige retssystem ofte har vist sig uegnet til at få løst den slags sager, og mener derfor at det i sidste ende er et spørgsmål om politisk vilje, at få sat et redeligt og ordentligt punktum, også her i Grønland.