Anthon Frederiksen på vej ud

05. april 2005 22:42

I Ilulissat ligner det et farvel til kandidatforbundets Anthon Frederiksen på borgmesterkontoret.

Selvom han fik et personligt flot valg med 514 stemmer på ham, så er der ved at blive samlet et flertal imod ham. Siumut og IA kan nemlig tilsammen mønstre et flertal.

Og allerede på selve valgaftenen begyndte de to partier at forhandle. Det fortæller Siumuts Palle Jeremiassen. De to partier skal i dag fortsætte deres forhandlinger. Palle Jeremiassen er selv blevet udpeget som Siumuts officielle borgmesterkandidat, da han fik flest stemmer ved valget.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Anthon Frederiksen.