HASHSAG: Ankesagen godt igang

Ankesagen i den store hashsag, hvor syv personer er dømt for indsmugling af ikke mindre end 60 kilo hash, kørte på anden dag igår onsdag. Ankesagen forelægges helt fra bunden, da det er en stor og kompleks sag. På trods af de sprog- og tekniske vanskeligheder er sagen godt igang.
Anklagemyndigheden fremviste også Grønlandsbankens rapporter til Bagmandspolitiet om kunders mistænkelige pengeoverførsler, som Anklagemyndigheden betragter som hvidvaskning. Foto © : KNR
28. juni 2019 07:21

En propfyldt varm retssal. Timelange fremlæggelser og syv rolige og forventningsfulde anklagede.
Onsdag morgen klokken ni var Anklagemyndigheden klar til at forelægge hele hashsagens forløb fra bunden i den propfyldte retssal 3. 

Anklagemyndigheden har valgt at fremvise bevismaterialer, der kan knyttes til hver af de syv anklagede. Netop de samme beviser blev lagt til grund i Sermersooq Kredsret for to år siden, da de tiltalte blev dømt. Blandt andet stillbilleder af hash, der var pakket godt ind, og som var adresseret til forskellige virksomheder her i landet. To af de tiltalte blev for to år siden dømt for at bruge deres stillinger i TELE-POST til at smugle hash fra Danmark.

LÆS OGSÅ Hashdømte prøver igen

Sermersooq Kredsret idømte sidste år i august syv tiltalte lange foranstaltninger i én af Grønlands største og mest omfattende sager om indsmugling af hash. De seks mænd blev dømt for organiseret indsmugling af ikke under 60 kilo hash fra Danmark til Grønland i årene 2015 til 2017, mens den sidste blev dømt for medvirken til indsmugling af knap 30 kilo hash.

Sermersooq Kredsret idømte sidste år i august syv tiltalte lange foranstaltninger i én af Grønlands største og mest omfattende sager om indsmugling af hash. De seks mænd blev dømt for organiseret indsmugling af ikke under 60 kilo hash fra Danmark til Grønland i årene 2015 til 2017. Den sidste blev dømt for medvirken til indsmugling af knap 30 kilo hash.

Telefonaflytninger blev også afspillet i retten. Man kunne høre de dømtes samtaler via telefonen med hinanden.

Anklagemyndigheden fremviste også Grønlandsbankens rapporter til Bagmandspolitiet om kunders mistænkelige pengeoverførsler, som Anklagemyndigheden betragter som hvidvaskning.

Sproglige og tekniske vanskeligheder

Forelæggelsen, der havde tekniske problemer samt sproglige vanskeligheder fortsatte frem til 10:45, var en grundig gennemgang af hele den opsigtsvækkende hashsag.

LÆS OGSÅ Ankesagen er startet

Dagen sluttede med at en af de dømtes forklaring fra Sermersooq Kredsret blev læst op på både dansk og grønlandsk. Derefter blev der stillet supplerende spørgsmål fra Anklagemyndigheden samt de andre forsvarer. Den dømte havde selv valgt at stille op til supplerende spørgsmål.

Torsdag fremlagde den næste dømte i sagen sin forklaring.