Ane Hansen: Landsstyret er langsomme

07. juni 2006 05:46

Formanden for landstingets fiskeri og fangst udvalg, Ane Hansen, mener, at landsstyret har været for langsomme i sagen om Aasiaats fiskefabrik.

- I efterhånden et halvt år har der ligget en hellefiskekvote på 2.500 tons ude i Baffin-bugten, klar til at blive fordelt, uden at der er sket noget, og det er uacceptabelt, siger Ane Hansen.

Hun opfordrer derfor landsstyret til at blive bedre til at planlægge, og få støbt en klar erhvervsplan for fiskeriet.

- Landsstyret må hurtigt tage affære og fordele kvoten. Vi må huske på, at fiskeperioden i Baffin-bugten er tidsbegrænset, understreger Ane Hansen, og påpeger, at det snart er for sent, hvis der skal findes en løsning.

Hun mener, at landsstyret under deres kvotetildeling bør prioritere Aasiaat, fordi byens fabriksarbejdere har gået uden beskæftigelse i lang tid.

- De kan ikke vente længere. De har jo måttet leve uden indtægt i flere måneder indtil nu, siger Ane Hansen.