Ane Hansen borgmester i Aasiaat

09. april 2005 12:55

I Aasiaat har valget betydet en ny borgmester. Her havde Atassuts Knud Sørensen allerede inden valget oplyst, at han ikke ville fortsætte som borgmester.

Tirsdagens valg betød at IA denne gang fik absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Den store stemmesluger blev tidligere borgmester og nuværende landstingsmedlem Ane Hansen.

I dag kom så beslutningen om at hun skal sidde i borgmesterstolen de næste fire år.Det betyder så også, at hun trækker sig fra Landstinget efter forårets samling. - En dobbeltrolle vil ikke være en god ting for mig, siger Ane Hansen.