Amerikansk olieudslip truer også Arktis

Det er ikke bare havmiljøet i Den Mexicanske Golf, der trues af oliekatastrofen. Også de arktiske farvande er i farezonen.
Skrevet af Rune Langhoff
22. maj 2010 12:05

Olieudslippet i den Mexicanske Golf kan få konsekvenser for havmiljøet så langt væk som i Europa, og også de arktiske farvande er i risikozonen.

Det kom frem på et møde i den amerikanske kongres i går, skriver CNN.

- Det her er ikke bare et regionalt problem for dyrelivet, sagde Carl Safina, præsident for Blue Ocean Instituttet til mødet.

Han forklarede nemlig, at mange af Atlanterhavets dyrearter bruger den Mexicanske Golf til at parre sig, inden de rejser nord eller øst på.

Samtidig blev olieselskabet BP's rolle kritiseret.

- De har ansvaret for at rydde op efter oliespildet, som skete efter en af deres boreplatforme eksploderede, men det svarer til "at man sætter ulven til at vogte får", sagde Sylvia Earle, der ligeledes er miljøforsker.