Alle fly forsinkede på grund af tåge

18. maj 2005 05:19

Igen i dag må flytrafikken herhjemme bøje sig efter vejrets luner.

Kangerlussuaq og dele af vestkysten er stadig indhyllet i tåge, og det betyder at atlantmaskinen fra København er forsinket til i eftermiddag.

Niels Nuunu Frederiksen fra Air Greenlands Operationsafdeling oplyser, at de forventer at maskinen fra København først lander klokken 14.55. Den skulle have været i Kangerlussuaq lidt i 10 her til formiddag, men tågen gør at det ikke kan lade sig gøre.

De fem timers forsinkelse over Atlanten påvirker også de lokal flyvninger, der vil blive forsinkede, fordi Air Greenland prøver at tilpasse indenrigsflyvningerne i forhold til airbussen.

Så der bliver en del ventetid for passagerere både herhjemme og i København, advarer Niels Nuunu Frederiksen. I alt drejer det sig om cirka 600 rejsende. Air Greenland prøver så vidt muligt at gennemføre indenrigsflyvningerne, men det afhænger af om tågen kommer igen i aften.