Aki-Matilda Høegh-Dam: Arbejdet er allerede startet
![](/sites/default/files/styles/image_934x467/public/article_images/20200619-130213-a_64mb.jpg?itok=1CtEHRHM)
- Politik handler i stor grad om indflydelse, og indflydelse skabes også gennem dialog, vi er jo mennesker. Så en masse dialog med de forskellige mandater og forskellige partier, siger Aki-Matilda Høegh-Dam til KNR.
Hun håber at kunne beholde sit nuværende kontor og ikke behøver at skulle flytte:
- Det der med at skifte kontor, det er jo også noget, der typisk sker, fordi der kan ske rokader i forhold til, hvilke partier der er i Folketinget. Så det kan godt være, man skal rokere. Men vi håber selvfølgelig på, at det måske ikke bliver en nødvendighed, idet det også kræver et stort arbejde, siger hun.
Næste skridt
- Næste skridt bliver jo en regeringsdannelse, og efterfølgende så regner vi jo med, at vi hurtigt bliver inviteret til finanslovsforhandlinger, hvorefter det parlamentariske arbejde også bliver påbegyndt heriblandt udvalgsarbejde og udvalgsposter, der også bliver fordelt. Det parlamentariske foregår blandt andet med spørgetimer til ministrene fra salen og lignende, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Og hun vil i tæt dialog med det andet grønlandske folketingmedlem Aaja Chemnitz fra Inuit Ataqatigiit:
- Samarbejde handler i stor grad også om tillid. Og det er ikke nødvendigvis tillidsskabende at snakke om interne dialoger, men jeg kan sige, at samtalerne er påbegyndt. Og jeg synes, det vigtigt, at vi har den her form for fortrolighed for at skabe en god grobund for et kommende stærkt samarbejde, siger folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut.