Airbussen kom sent af sted

En forsinkelse på gårsdagens flyvning fra Kangerlussuaq til Danmark kommer også til at berøre dagens flytrafik.
Skrevet af Karsten Sommer
08. april 2011 05:20

Air Greenlands Airbus 330 afgik først her i nat klokken 4.15 fra Kangerlussuaq, og forventes lande i Danmark her ved 8-tiden grønlandsk tid.

Det betyder, at Atlantmaskinen starter dagens flyvning til Grønland først ved 10-tiden, grønlandsk tid og kommer derfor til Kangerlussuaq engang ved 14-tiden i eftermiddag. Det skaber en del ændringer i indenrigstrafikken, oplyser Air Greenland.