Air Greenland på Facebook

Air Greenland lancerer i morgen selskabets egen Facebook-side. Her får brugerne mulighed for at deltage i konkurrencer, og i diskussioner og få besked om nye kampagner samt få svar på spørgsmål fra et medarbejderpanel.
Skrevet af Louise M. Kleemann
13. marts 2011 13:57

- Vi har valgt at bruge Facebook aktivt i kommunikationen med vores kunder, da vi gennem det sidste år har konstateret, hvor stor værdi facebook har i forhold til dialogen mellem selskabet og kunderne, siger selskabets administrerende direktør Michael Binzer.

I forbindelse med lanceringen stiller Michael Binzer op til en chat med selskabets kunder mandag den 14. marts fra 18.30 til 19.30. Det sker umiddelbart efter en webdebat på Sermitsiaq.ag fra 15.00 til kl. 18.00.