Air Greenland: Billig kystrute

Skrevet af Karsten Sommer
12. oktober 2005 08:42

For de fleste er Air Greenland og ordet billig ikke noget der nævnes i sammenhæng, snarere tværtimod.

Men det vil selskabet gøre noget ved med ny kampagne med fokus på billigruten mellem kystbyerne Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Illulissat.

Budskabet gælder de såkaldte Takuss’-billetter, der ikke kun er et tilbud i juleferien, men kan fås frem til 15. juni næste år. Betingelsen er, at de købes 14 dage før afrejsen.

Billigruten beflyves begge veje om lørdagen, mens der om mandagen flyves sydpå fra Illulissat og om tirsdagen nordpå fra Nuuk.