Agathe Fontain: Analyse bør overvejes

22. marts 2005 15:23

Formanden for Landstingets Infrastrukturudvalg, Agathe Fontain, opfordrer Landsstyret til at tænke sig godt om og tage den nye lufthavnsanalyse fra økonom Lars Lund med i overvejelserne omkring flytrafikkens fremtid.

- Vi skal se analysen som en uvildig undersøgelse og vi bør tage hensyn til den, siger Agathe Fontain.

Landsstyremedlemmet for Infrastruktur, Jens Napaattooq, er mere forbeholden overfor Lars Lunds analyse.

- Der er nogle forbehold med hensyn til hans udtalelser om de tal der er, som er de tal der er i dag. Men fra Landsstyrets side ser vi mere fremadrettet på situationen, siger landsstyremedlemmet med henvisning til at der forventes en stigning i antallet af passagerer over Atlanten. Landsstyret tror fortsat på at der er plads til fire lufthavne i Grønland, fastslår han.