Advarsel: Mistanke om rabies i Qaqortoq

Politiet i Kommune Kujalleq advarer nu om ræve, der går til angreb på borgere i Qaqortoq.
Foto © : Mark Dupont/Flickr
22. marts 2016 08:15

Det sker efter at to borgere i løbet af weekenden er blevet bidt af to ræve i byen, der begge var smittet med rabies.

Personerne er nu under medicinsk behandling på sygehuset.

Politiet opfordrer derfor borgerne om blandt andet at undgå enhver kontakt med ræve. Skulle man blive angrebet af en ræv skal man straks og hurtigt, henvende sig til sygehuset.
Og at løsgående hunde, uden gyldigt vaccineskilt vil blive aflivet på stedet.

Borgerne opfordres til at kontakte Politiet eller kommunen, hvis man ser ræve, eller oplever hunde og andre husdyr, der opfører sig underligt.