31-årig fortsat efterlyst

Politiet i Narsaq efterlyser fortsat Arruttaq Manumina. Han blev sidst set onsdag aften.
01. maj 2010 14:12

Arruttaq Manumina har ikke været set siden onsdag aften, hvor han forlod sygehuset i Narsaq, uden nogen opdagede det.

Arruttaq Manumina var indlagt, fordi han er psykisk uligevægtig og den seneste tid har været deprimeret.

Den efterlyste mand er 175 - 180 cm høj, spinkel af bygning og blev sidst set iført sort kort jakke, lysegrå T-shirt, mørkegrå bukser og grå kondisko

Hvis du ved, hvor han befinder sig, bedes du kontakte Politiet i Narsaq på telefon 49 77 22.