2016 gemte på bragende vækst

Væksten i den grønlandske økonomi blev hele 7,7 procent i 2016, viser nye beregninger fra Grønlands Statistik.
Skrevet af Thomas Munk Veirum
16. februar 2018 17:06

Efter en fejl i beregningerne har Grønlands Statistik nu udgivet nye oplysninger om landets økonomi i 2016, og væksten er opjusteret med hele 4,8 procentpoint.

Dermed lander væksten på hele 7,7 procent, hvilket er betydeligt mere end de foregående år.

LÆS OGSÅ Forbrug skabte vækst på 400 millioner

Ifølge Grønlands Statistik skyldes væksten hovedsageligt den indenlandske efterspørgsel, hvor både det private og offentlige forbrug har været i fremgang.

Foto © : Grønlands Statistik

Opjusteringen kommer efter, at Grønlands Statistik i første omgang havde beregnet væksten i 2016 til 2,9 procent, men der var altså tale om en fejl i beregningerne.

De nye tal stemmer også bedre overens med tidligere udmeldinger fra Økonomisk Råd om, at 2016 tegnede til at blive et særdeles godt år for landets økonomi.

Det såkaldte BNP, der beskriver værdien af varer og tjeneste produceret her i landet, er i den nye beregning steget til 15,9 milliarder kroner, hvilket er 1,1 milliard mere end året før.

LÆS OGSÅ Udsigt til rekordvækst i 2016