20 millioner til iskerneforsker

Iskerneforsker har fået millionbevilling til at undersøge iskerner boret op fra indlandsisen.
Arkivfoto: Iskerneboring i Nordvestgrønland
Foto © : Henning Thing
03. november 2009 08:40

Professor og iskernesforsker Dorthe Dahl-Jensen har fået tildelt 20 millioner kroner af Det Europæiske Forskningsråd til forskning i vandet under indlandsisen på Grønland.

Bevillingen betyder, at hun kan fortsætte NEEM-boreprojektet i Grønland en ekstra feltsæson, skriver Børsen. Projektet går ud på at udforske forholdene under den kilometertykke indlandsis ved at bore iskerner op fra dybet.

Her kan forskerne få et indblik i, hvordan vandet flyder og isen opfører sig i forhold til klimaforandringerne, men også en unik mulighed for at lede efter gammelt DNA, som kan fortælle noget om livet, før isen kom.