En 16-årig person blev lørdag ved et grundlovsforhør i Illoqqortoormiut tilbageholdt i en uge i en sag om drab. Den 16-årige har tilstået at have dræbt et 44-årig mandligt familiemedlem tidligt lørdag morgen.
Politiet vil endnu ikke offentliggøre identiteten på den 16-årige.
Stationsleder Niels-Juel Tilsted fra Illoqqortoormiut politi håber, at retsmedicinere fra Danmark kan ankomme torsdag for at gå i gang med undersøgelserne.