Kan man lave fliser og bordplader af natursten her i landet?
Det har Greenland Ressources og entreprenørfirmaet Grønlandsk Produktion A/S det seneste år kigget på.
Tirsdag afleverede de så en rapport, der skulle fastslå, om det kan lade sig gøre.
Geolog Hans Kristian Olsen har arbejdet med projektet for Greenland Ressources.
Han oplyser, at der er indsamlet 14 prøver af natursten i Nuuk kommune. Det skulle være et repræsentativt udsnit af de bjergarter, der findes i området. Og man vil nu arbejde videre med de fire af dem.
Det er nu op til Nuuk Kommune og Erhvervsdirektoratet at beslutte om projektet skal fortsætte.
Nuuks kommunaldirektør Kim Hvistendahl er glad for projektet. Han håber, det kan betyde en udvikling af erhvervslivet på området.