14 bygdebestyrelsesformænd til møde i Ilulissat
De 14 nyvalgte bygdebestyrelsesformænd i Qaasuitsup Kommunia er her i weekenden samlet til møde i Ilulissat..
Skrevet af Hagen Højer Christensen
Her skal de diskutere relationerne mellem bygdebestyrelserne og Kommunalbestyrelsen og den nye politiske struktur, der har betydet sammenlægning af flere bygdebestyrelser.
På dagsordenen for mødet i Ilulissat er den administrative struktur i Qaasuitsupp Kommunia og den økonomiske styring.
Mødet er det første efter kommunesammenlægningen og vil blive fulgt op af kursus for samtlige de 62 nyvalgte bygdebestyrelsesmedlemmer til efteråret, oplyser borgmester Jess Svane.