Kommune Kujalleq: Børn får ret til en bisidder i socialsager
Den betyder blandt andet, at kommunen forpligter sig økonomisk til at støtte bisidderordningen, og at kommunen skal stille et børnesamtalerum til rådighed.
Socialudvalgsformand i Kommune Kujalleq, Mari S. Abelsen (S), siger i en pressemeddelelse:
"Det er en vigtig aftale, vi har indgået med Foreningen Grønlandske Børn - en aftale som har stor betydning for de børn, der bor i vores kommune. Det er en måde at holde hånden under de aller mest sårbare børn.”
Kommune Kujalleq er den anden kommune i Grønland, der indgår aftalen med Foreningen Grønlandske Børn, og foreningen glæder sig også til at lave aftaler med flere kommuner.
”Vores mål er jo, at alle børn i Grønland skal have adgang til bisidning. Med aftalen med Kommune Kujalleq, er vi godt på vej”, siger sekretariatsleder Nike Berthelsen i pressemeddelelsen.
Børnebisidderkorpset Najorti arbejder i Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut, Maniitsoq, Nuuk og Qaqortoq.
Najorti skal i løbet af 2019 udbredes til resten af landet.
Ifølge Foreningen Grønlandske Børn er projektet startet, fordi cirka 700 børn og unge er anbragt uden for hjemmet her i landet. Mange af dem kender ikke deres rettigheder og er ikke inddraget i deres eget sagsforløb.
På den baggrund besluttede Foreningen Grønlandske Børn og den grønlandske børnerettighedsorganisation MIO i 2014 at arbejde for at udvikle og etablere bisidderordningen for børn og unge.