Økonomisk Råd holder seminar
Lørdag holder Økonomisk Råd et seminar i Nuuk, der sætter fokus på forvaltning af fiskeressourcer samt uddannelsesniveau og udfordringerne.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
Blandt oplæggene er et om Norges erfaringer med at forvalte deres fiskeressourcer. Det vil fagdirektør Peter Gullestad fra Norges fiskeridirektorat fortælle om.
Desuden vil tre oplægsholdere fra Grønland berette om forvaltningen af fiskeressourcer herhjemme.
Efter frokost handler det om uddannelsesniveauet. Søren Bjerregaard der er medlem af Økonomisk Råd er første oplægsholder. Herefter vil der være oplæg fra forskellige sektorer, heriblandt Royal Greenland og Socialstyrelsen.
Afslutningsvis vil Karsten Høy fra Greenland Holding og Greenland Venture komme med sit bud på, hvorfor det lykkes for nogle virksomheder at skabe vækst og udvikling.