Ø-krig på nettet

28. juli 2005 11:14

Nu er der udbrudt krig om ejerskabet af Hans Ø, oplyser Canadian Press. I hvert fald en krig på Internettet, og skytset består af bannerreklamer, der hver især påberåber henholdsvis dansk eller canadisk herredømme over Hans Ø.

En hurtig søgning på ”Hans Island” i søgemaskinen google på internettet giver et link til en sponsoreret reklame, der siger, Hans Ø tilhører Grønland, for Inuitter har benyttet øen i århundreder.

Via reklamen kommer man ind på det danske udenrigsministeriums hjemmeside. Men Danmarks ambassadør i Canada, Poul Erik Dam Kristensen oplyser, at den danske regering ikke har noget med reklamen at gøre.

En beboer i Toronto, Rick Broadhead har svaret igen på reklamen, der udråber Hans Ø som grønlandsk. Broadhead har placeret en lignende bannerreklame. Men i den bliver Hans Ø udråbt til at være canadisk.

Reklamen linker til en hjemmeside, hvor Broadhead henover det canadiske flag har skrevet, at Hans Ø er Canadas, fordi den i sin tid tilhørte England og siden på canadiske hænder i 1867.