Årets spiller ved fodbold-GM: Kåringen kom bag på mig

22-årige Nikki Petersen fra B-67 blev årets spiller ved netop afsluttede fodbold-GM.
Skrevet af Noah Mølgaard
15. august 2022 08:45

Landstræner i udendørs fodbold Morten Rutkjær fik udpeget årets hold og stod for kåring af årets spiller, fighter og tekniker.

Årets hold:

Målmand: Malik Mikaelsen, IT-79
Forsvar:
Patrick Frederiksen, B-67
Kunuuteeraq Isaksen, Nagdlúnguak
Aiko Nielsen, B-67
Mika Thyssen, IT-79
Midtbane:
Lars-Erik Reimer, Nagdlúnguak
Søren Kristiansen, UB-83
Nikki Petersen, B-67
Rene Eriksen Petersen, Nagdlúnguak
Angreb:
Søren Kreutzmann, B-67
Hans-Karl Berthelsen, IT-79

Årets fighter:
Knud Petersen, T-41
Årets tekniker:
Mika Thyssen, IT-79
Årets spiller:
Nikki Petersen, B-67

En meget overrasket Nikki Petersen blev kåret som årets spiller. Selv havde han en anden favorit til den ærefulde titel.

- Det var meget overraskende. Jeg var overbevist om, at det skulle være Rene Eriksen Petersen, fordi han spillede meget godt for sit hold fra Ilulissat, siger Nikki Petersen til KNR.

- Man bliver meget taknemmelig, når man får så ærefuld en kåring. Jeg kan slet ikke fatte det, siger han.

Han er også med på årets allstar-team, der kaldes årets hold. Han var også med til at vinde sølv sammen med B-67 fra Nuuk i en meget spændende finale, der blev afgjort i straffesparkskonkurrence.

 

LÆS OGSÅ Nagdlúnguak grønlandsmestre efter straffesparkskonkurrence

- Det giver meget stor motivation til at træne endnu mere, når man modtager den slags kåringer, siger Nikki Petersen.

Titlen som årets fighter tilfaldt Knud Petersen fra T-41 fra Aasiaat, der har stået godt på mål hele turneringen.

Årets tekniker blev Mika Thyssen fra IT-79 fra Nuuk for sin sublime boldteknik under turneringen.