BILLEDER WWF og National Geographic går sammen om Last Ice Area

Verdensnaturfonden WWF går nu sammen med National Geographic om at skabe opmærksomhed om det område i Arktis, der på dansk er kendt som 'Den sidste is' - eller på engelske 'Last Ice Area'.
Skrevet af Inge S. Rasmussen
20. august 2015 08:00

Området ligger nord for Nordvestgrønland og Canadas arktiske øer. Ifølge ismodeller er det her, at sommerhavisen vil modstå klimaforandringerne i længst tid.

Målinger viser at sommerhavisen er svundet ind med 12 procent per årti. Hvis det fortsætter, kan det betyde at sommerhavisen vil forsvinde i løbet af en generation, skriver Verdensnaturfonden i en pressemeddelelse.

- Last Ice Area er i global sammenhæng et vigtigt område. Dyr som narhval, hvalros og isbjørn er afhængige af havis for at finde hvile, mad og formere sig, siger Clive Tesar, der er talsmand for WWF.

Samarbejdet mellem WWF og National Geographic vil blandt andet munde ud i en dokumentarfilm om livet i Qaanaaq.

Filmen er led i et projektet "Pristine Seas" - altså uberørte havområder - fra National Geographic som har været i Qaanaaq og filmet områdets dyreliv og inuits hverdag og traditioner.

Filmholdet har også været på en ekspedition til Baffin Island i det nordlige Canada.

 

Se hvordan det arktiske havis forventes at smelte, i videoen herunder: