Tsunami ofre Workshop for evakuerede børn måtte forkortes

Intensionen var den bedste, men ikke alle børn fra de to evakuerede bygder i Nordgrønland var klar til en workshop med den kendte kunstner Juaaka Lyberth. Det fortæller han selv.

Juaaka Lyberths workshop med børn i de tsunamiramte bygder Nuugaatsiaq og Illorsuit er blevet forkortet. De evakuerede børn og unge var ikke klar til at sætte ord på deres oplevelser, fortæller han.

- Det viste sig at deres tanker var andre steder, naturligvis. Derfor blev det forkortet til en uge, siger Juaaka Lyberth til KNR.

Workshoppen var arrangeret af Kalaallit Røde Korsiat og ifølge planen skulle workshoppen vare i to uger.

Ikke klar til at sætte ord

Men under den første uge viste det sig, at de ramte ikke var klar til at sætte ord på deres følelser.

- Da vi nærmede os emnet om følelser, kunne jeg se, at de ramte ikke var klar til at skrive sange om det, fortæller Juaaka Lyberth.

LÆS OGSÅ Poesi og sang giver børn og unge en stemme

Det bekræfter koordinator i Dansk Røde Kors Dennis Kjeldsen, der befinder sig i Uummannaq:

 - Vi kunne i hvert fald se, at det var for tidligt - at det mentale overskud til at sidde og fokusere på lyrik, poesi og dækning ikke har været der.

To koncerter

I stedet har Røde Kors og Juaaka Lyberth udnyttet tiden til koncerter for befolkningen.

- Juaaka er her og er jo multitalent til at holde koncerter, han har holdt to koncerter for byernes befolkning, en for de voksne og en for børn, fortæller Dennis Kjeldsen.

Kommentarer



Giv os et tip

Send en SMS til 1717

Skriv Unnia og derefter dit tip og send sms'en til 1717.
(du kan også skrive Tip i stedet for Unnia)

Giv os dit tip på knr.gl/1717

Eller send en email 1717@knr.gl

KNR TV: TekstTV

Tjek information her:

TTV s 113 Dagligt opdaterede nyheder

TTV s 400 Live flyinformation ank./afg.

TTV s 350 Aktuel TV oversigt

TTV s 610 Aktuel Radio oversigt

...og meget mere!