Bedre retssikkerhed for børn og unge

Retssikkerheden for børn og unge der bliver udsat for en alvorlig forbrydelse skal forbedres.
Foto © : Tusagassiivik
Skrevet af Jonas Fievé
02. oktober 2015 05:23

Derfor har Naalakkersuisut forslået, at hæve aldersgrænsen for, hvornår et barn kan blive videoafhørt.

Formålet med lovforslaget er at forbedre beskyttelsen af børn og unge, der formodes at have været udsat for eller vidne til en alvorlig forbrydelse.

Naalakkersuisut har derfor foreslået, at man hæver aldersgrænsen for, hvornår et barn kan blive videoafhørt fra 12 til 15 år, og i særlige tilfælde kan aldersgrænsen hæves til 18 år.

 

Børn skal slippe for at møde op i retten

Idéen med videoafhøringer er, at barnet afhøres under trygge rammer, og kan dermed slippe for at møde personligt op i retten for at blive afhørt.

Det er altså denne mulighed, som flere børn og unge i fremtiden skal have mulighed for at benytte sig af, hvis beslutningsforslaget bliver vedtaget.

 

Tilfredshed med forslaget

Inatsisartut behandlede under forårssamlingen sidste år reglerne om videoafhøring af børn i forbindelse med ændring af kriminallov og retsplejeloven.

Dengang udtrykte lovudvalget tilfredshed med forslaget, men fremhævede, at aldersgrænsen burde være 15 år.

Her halvanden år efter, tyder det nu på, at ændringerne kan blive tilføjet loven.

Første behandlingen finder sted i dag.