Udflytning af arbejdspladser kan koste halv milliard
Rettelse tirsdag 4.april kl. 10.35: Vi skrev tidligere, at Naalakkersuisut ønsker at flytte 600 offentlige arbejdspladser. I stedet fremgår det nu, at Naalakkersuisut ønsker at flytte arbejdspladser, men at tallet 600 er udtryk for tre borgmestres ønske. Naalakkersuisut har dog valgt at regne på netop dette tal.
Naalakkersuisuts ønske om udflytning af mange arbejdspladser bunder i en aftale med Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommuniani og Kommune Kujalleq. Borgmestrene ønsker 600 stillinger fordelt til deres kommuner.
Konsulentvirksomheden BDO har derfor på bestilling fra Finansdepartementet udarbejdet en beregning af, hvad en udflytning af arbejdspladserne vil koste.
Selvom Finansdepartementet fik udleveret beregningerne tilbage i februar sidste år, har offentligheden endnu ikke har fået indsigt i dem.
Men KNR kan nu løfte sløret for disse beregninger, som altså viser, at en udflytning langt fra bliver billig.
For medarbejdere, der vælger at flytter med arbejdspladsen, får en godtgørelse på 100.000 kroner. BDO vurderer, at en tredjedel af de ansatte flytter med arbejdspladserne.
LÆS OGSÅ Uddannelser kan rykke fra Nuuk
Løn i seks måneder
Hvis en medarbejder derimod vælger ikke at flytte med sin arbejdsplads, skal medarbejderen have fratrædelsesgodtgørelse, der svarer til vedkommendes løn i et halvt år.
Ifølge beregningerne bliver der i gennemsnittet tale om en omkostning på 146.000 kroner per medarbejder, og da konsulentfirmaet BDO vurderer, at hele 75 procent af de ansatte vælger at sige op, kan det derfor blive meget dyrt for Selvstyret.
Derudover er der også store omkostninger forbundet med at flytte arbejdspladser fra Nuuk.
LÆS OGSÅ Arbejdsgruppe skal drøfte udflytning
Udover, at der ifølge BDO skal bruges 321,6 millioner kroner for at skabe de fysiske rammer for de udflyttede arbejdspaldser - altså der hvor arbejderspladserne fysisk skal holde til i de nye byer så vil det i gennemsnittet koste 200.000 kroner for den fysiske udflytning af hver arbejdsplads - det vil sige flytning af alt lige fra skriveborde, kontorstole til kuglepenne.
Dyrene end i Danmark
Når man lægger alle de tal sammen, så havner man ifølgekonsulentfirmaet BDO på omkring en halv milliard kroner for udflytningerne, som skal fordeles over fire år.
Grundlaget for denne vurdering er Finansministeriets vurdering af omkostningerne af Statens udflytningsplan. Men BDO vurderer, at det er dyrere at flytte i Grønland.
Når udflytningen er fuldført vil der også være udgifter, der er forbundet til, at arbejdsstedet er beliggende udenfor Nuuk. For eksempel vil de ansatte vil skulle rejse mere fordi deres arbejdsplads er væk fra Nuuk.
BDO vurderer, at udflytningen vil varer i fire år.