1.marts Stor interesse for socialrådgiveruddannelsen
En af de mest populære uddannelser sidste år var socialrådgiveruddannelsen, og det skyldes at der er meget fokus på socialområdet her i landet, mener afdelingsleder for afdeling for Sociale Forhold på Ilisimatusarfik:
56 ansøgere
- Der er meget medieopmærksomhed på det og mange diskuterer og har en holdning til det. Og det gør nok at mange unge mennesker, eller de ældre, gerne vil træde til og godt kunne tænke sig som en socialrådgiver, siger afdelingsleder Steven Arnfjord.
LÆS OGSÅ Ilisimatusarfimmi allagartartaartitsilersut
LÆS OGSÅ Piumasaqaatit qaffasissuutinnerisigut ilinniarnerup qaffasissuunissaa qulakkeerniarneqartoq
Sidste år modtog socialrådgiveruddannelsen 56 ansøgnigner. På journalistuddannelsen var der til gengæld ikke mange ansøgninger i indbakken, da deadline var overstået. Men det betyder ikke at der bliver lige så få ansøgninger i år:
- Hvor mange vi optager og hvor mange ansøgere der er om året, det svinger, alt efter året. Nogle gange får vi mange ansøgere, andre gange ganske få, siger afdelingsleder for journalistuddannelsen på Ilisimatusarfik, Naja Paulsen, der håber på flere ansøgninger i år.
Høje krav til ansøgere
Af dem som søgte ind på journalistuddannelsen i 2017 blev ingen optaget. Det skyldes, at de studerende skal beherske tre sprog og have viden om samfundet, og det er ikke alle ansøgere, der lever op til det.
- Vores uddannelseskrav er højt i forhold til andre uddannelser, blandt andet fordi vi laver ekstra optagelsesprøve.
LÆS OGSÅ Uddannelser kan rykke fra Nuuk
LÆS OGSÅ Piareersimaffigisassat arlaqartut
På den eftertragtede uddannelse som socialrådgiver er der kun plads til 20 på det nye hold. Det stiller derfor også høje krav til ansøgerne, hvis de vil igennem nåleøjet.
- Hvis vi får 56 ansøgere, så går vi først igennem deres karaktergennemsnit, hvad for nogle fag de har taget på GU blandt andet. Og så tager vi først dem der passer, så går vi listen igennem og ser om der er nogle andre kvalifikationer, sagde afdelingsleder for afdeling for Sociale Forhold på Ilisimatusarfik, Steven Arnfjord.