Et turistfirma, som passer anbragte børn. Det lyder næsten for skørt til at være sandt. Men det er desværre den vanvittige virkelighed i Kommuneqarfik Sermersooq.

Det sker for at løse kommunens problemer med at finde pladser til akutanbragte børn, fortæller kommunens direktør for Børn & Familie-afdelingen, Severin Berg:

- Lige i øjeblikket er det sådan, at vi i nogle situationer ser os nødsaget til at anbringe nogle børn i projekter, hvis der er et akutbehov, siger han og fortsætter:

- Men disse projekter anvender vi allerhelst til allersidst. Fordi det sjældent er en god løsning for barnet, siger han. 

Hvilket må siges at være en underdrivelse, da der på de få måneder, børnene er blevet passet af turistudbyderen, har været flere indberetninger fra bekymrede borgere og frustrerede forældre. 

Bådture og børnepasning

Firmaet, der er tale om, hedder Nuuk Outdoor, og de beskriver sig selv således på Facebook:  

“Vi er de “nye drenge i klassen” for oplevelsesturisme her i Nuuk. Vores vision er at give store som små uforglemmelige naturoplevelser i vores smukke natur.”

De har siden 2021 drevet turistvirksomhed i og omkring Nuuk, hvor de blandt andet tilbyder hvalsafari, teltcamps, rensdyrjagt og fisketure i fjorden. 

Men siden sommeren 2023 har de udvidet deres sortiment og sejler nu også anbragte børn ind i til Kapisillit, hvor de bor med dem i flere uger - i visse tilfælde måneder - ad gangen. I små hytter, som de lejer sig ind i hos de lokale.

Et nødvendigt onde uden opsyn

Det sker uden opsyn fra Socialstyrelsen eller Socialtilsynet, fordi der ikke er tale om egentlige døgninstitutioner, men hvad kommunen selv kalder for midlertidige “projekter”. 

Og uden kommunen har overblik over, hvem der egentlig passer børnene. Det fortæller direktør for Børn & Familie i Kommuneqarfik Sermersooq, Severin Berg: 

- Jeg har ikke en personaleliste over, hvad de har af forskellige uddannelser hos Nuuk Outdoor. Du skal nok have fat i dem for at finde ud af, hvilke rammer, de helt præcis har, siger han.

- Jeg ved, at mange af dem er anderledes kvalificerede end pædagoger. Men det er ikke turistdelen, der tager sig af børnene, tænker jeg. 

Han er dog ikke sikker, indrømmer direktøren, og han kan heller ikke garantere, at det ikke er de samme guider, der sejler turister ind i fjorden, som også agerer ansvarsfulde voksne for de anbragte børn. 

Selv kalder Severin Berg det en midlertidig nødløsning - et nødvendigt onde:

- Nogle gange er vi nødt til midlertidigt, kort helst, at anbringe i et projekt, indtil vi finder en blivende løsning for det enkelte barn, siger han og fortsætter.

- Så er vi nødt til at finde en plads, hvor barnet kan være i en periode, indtil vi får udarbejdet en handleplan og lavet en socialfaglig undersøgelse. 

Børn, brand og ballade og i bygden 

Spørgsmålet er så, hvad der er sket henover sommeren, mens ungerne har ventet på undersøgelser og handleplaner.

Blandt andet har der været en underskriftindsamling blandt bygdeborgerne, et borgermøde og senest en klage sendt fra bygdens hytteforening til kommunen, hvori der blandt andet står:

“Der har været episoder med snifning af lightergas, brandstiftelse, hærværk, tyveri og børn, der stikker af. Hvordan kan det være, at de unge mennesker skal placeres i Kapisillit, uden at hverken Nuuks borgere, såvel som bygdens befolkning og fritidsfolket er blevet hørt? Hvem passer på dem? Hvad skal de lave? Hvor skal de bo? Hvem skal føre tilsyn?”

KNR har blandt andet talt med en hytteejer i Kapisillit, som har fået sin gummibåd stjålet og ødelagt, sin hytte forsøgt brændt og som generelt føler sig utryg  - både når de er i bygden, og når de efterlader deres ejendele uden opsyn omkring bygdens utilpassede, anbragte børn. 

Når vedkommende henvender sig til Nuuk Outdoors ansatte, aner de ofte ikke, hvor børnene, som de har ansvaret for, er, har været og hvad de har gjort. 

Bygdebeboerne fortæller, at børnene bor i små hytter, der er uisolerede, og hvor “brandtrappen” er en tynd spånplade placeret ud for vinduet.

Det er de såkaldte trygge rammer, som kommunens anbragte børn er placeret i.  

Problemer med papirerne

Problemet er - som KNR tidligere har kunnet fortælle - at der ofte mangler skriftlige afgørelser og materiale, når det bestemmes, at et barn skal fjernes ude i kommunerne. Således også i Kommuneqarfik Sermersooq. 

Og det materiale er strengt nødvendigt, for at Socialstyrelsen kan afgøre, hvor barnet skal anbringes, når kommunen har bestemt, at det skal fjernes fra familien:

Det fortæller styrelseschef i Socialstyrelsen, Tina Evaldsen: 

- Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt barnet skal anbringes. Det er klart, at hvis den socialfaglige undersøgelse er mangelfuld, eller der mangler en handleplan, så er det et krav, vi stiller, så vi kan behandle sagen, siger hun. 

I den mellemliggende tid er det et krav, at kommunen selv sørger for midlertidig pasning. Men der er altså ingen krav om, hvilken form for løsning, de finder - og intet opsyn fra andre end kommunen selv. 

- Det er kommunen, der har det primære ansvar for, hvordan de midlertidigt løser det i forhold til børn, der har brug for akutanbringelser, siger Tina Evaldsen. 

Og her har Kommuneqarfik Sermersooq altså valgt at bruge Nuuk Outdoor. 

Severin Berg indrømmer, at det ikke er den bedste løsning. Langt fra. Men at de bare forsøger at løse et problem med langsom sagsbehandling, som har stået på i flere år: 

- Så det er den absolut sidste løsning, vi forsøger at anvende. Når det er sagt, så er det jo ikke et nyt problem. Det er en udfordring, vi i kommunen har stået med rigtig, rigtig længe. Og aktuelt så er det så Nuuk Outdoor, vi anvender. 

Da vi fremlægger kritikken for ejeren af Nuuk Outdoor, Kenneth Thomsen, er han meget uenighed i udlægningen af en sommer med anbragte børn i bygden Kapisillit:  

- Set i betragtning af hvad der er for nogle børn, vi har anbragt, så er det sgu gået fint. Der er jo ikke nogle af døgninstitutionerne, der vil have dem, siger han.

Vi bringer et længere et interview med Kenneth Thomsen senere på ugen.