Turismeseminar i Tasiilaq

19. marts 2005 16:39

I Østgrønland havde de sidste år omkring 7000 turister.

Det vurderer i hvert fald turistchef i Ammassalik Kommune, Anders Stenbakken.

Men det tal skal længere op. Derfor har de i dag haft turismeseminar i rådhussalen i Tasiilaq.

Her tog turistchefen imod repræsentanter fra bygderne i Østgrønland for at de i fællesskab kan finde ud af, at få flere turister til området.

Dines Mikaelsen fra Tasiilaq var med på mødet og han fortæller, hvad seminaret skal bruges til.

- Vi skal finde ud af at hvor vi skal satse på turisme i bygderne, siger Dines Mikaelsen.

Hver repræsentant for bygderne skal så vende tilbage med idéer til at udvikle turismen.

Dines Mikaelsen har selv været aktiv inden for turismen i mange år og har blandt andet været leder af turistkontoret indtil for to år siden.