Tuberkulose stadig et problem
Tuberkulose var et af weekendens emner på Nunamed-konferencen, der blev afholdt i Nuuk. Her diskuterede man den nuværende og den kommende strategi for bekæmpelse af sygdommen, der fra 2012 til 2014 kostede 15 grønlændere livet.
Verdenssundhedsorganisationen WHO har været i Grønland, og de har en række anbefalinger. Det fortæller Rikke Bruun De Neergaard, der er sygeplejefaglig konsulent hos Landslægeembedet.
- De siger blandt andet, at vi skal være dygtigere til at identificere de befolkningsgrupper, der kan have smitsom tuberkulose, og dem skal vi undersøge mere grundigt, end vi har gjort indtil videre, siger hun.
Antallet af borgere med tuberkulose er faldende. I 2014 blev 99 tilfælde konstateret, 81 i 2015 og 40 tilfælde indtil videre i 2016.
Se hele indslaget over artiklen.
Læs også WHO undersøger TB i Tunu