Thorning skal i samråd om Thule-sagen

Den danske statsminister skal nu også stå skoleret i sagen om servicekontrakten på Thule Air Base.
29. januar 2015 06:40

KØBENHAVN: Det sker, efter Inuit Ataqatigiit (IA) sammen med Folketingets borgerlige partier samt Enhedslisten har indkaldt både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og udenrigsminister Martin Ligegaard (R) til at forklare sig i sagen.

LÆS OGSÅ Olsvig savner Pituffik-svar fra både Lidegaard og Naalakkersuisut

Ifølge IA mangler der nemlig stadig svar på en række spørgsmål fra de danske politikere, mener Johan Lund Olsen:

- Der er nogle ret centrale spørgsmål som udenrigsministeren ikke besvarede klart under det første samråd om Pituffik. Og heller ikke under den efterfølgende forespørgselsdebat i folketingssalen den 21. januar. Derfor har vi valgt at indkalde til endnu et samråd, og denne gang også med statsministeren. 

LÆS OGSÅ Venstre og Konservative bakker IA op i Pituffik-sag

LÆS OGSÅ Bred opbakning i Folketinget til at sikre udbytterig Pituffik-aftale

Partierne bag samråd-indkaldelsen håber at få svar på, hvilke drøftelser, Danmark har haft med den amerikanske regering og administration, og hvordan dialogen med Naalakkersuisut har været forud for ændringerne af reglerne for udbuddet på servicekontrakten.

Datoen for samrådet bliver meldt ud snarest, oplyser Inuit Ataqatigiit.