Tanbreez modsiger departement
Råstofdepartementet svarede i går i en pressemeddelelse på kritikken fremsat af mineselskabet Tanbreez, der kaldte sagsbehandlingstiden i Grønland for langsommelig.
Tanbreez: Det går for langsomt i Grønland
Det benægtede departementet, der henviste til Grønlands placering som nummer 23 på Fraisier-instituttets opgørelse over minelande, og tegnede et billede af et forløb, hvor Tanbreez selv var skyld i, at ansøgningsproceduren var trukket ud, fordi deres første ansøgning havde været mangelfuld.
- Jeg har til stor forundring set pressemeddelelsen fra Naalakkersuisut. Jeg kan ikke genkende forløbet der beskrives, og finder det højest usædvanligt at myndighederne således offentliggør sin version af igangværende forhandlinger, skriver Tanbreez' chefgeolog Greg Barnes i en pressemeddelelse.
Han slår samtidig fast, at han ikke vil bidrage yderligere til diskussionen, men ser frem til at fortsætte forhandlingerne.